Offentlig
22. oktober 2011 - 16:23 af: Martin D. K. Jansen
Mens 1. holdet fortsatte sin stime i antallet af ubesejrede kamp, da de vandt 3-0 over Valby, måtte damerne se sin ellers flotte sejrsstime stoppet, da de tabte med 3-0 til ubesejrede VLI.
Valby Boldklub gæstede Kløvermarken her til eftermiddag og de blev sendt hjem med et 3-0 nederlag. Der var genvalg til startelleveren fra kampen mod CIK, dog med det forbehold at Jan og Anders havde byttet position, så Anders var makker med Thagaard på den defensive midtbane, mens Jan tog sig af den offensive midtbane. Kampens indledning var rodet og uden sammenhæng, men alligevel bragte Thøger os i front på Thagaards assist. Det gav en smule ro på spillet, som stadig blev bedret med halvegen. Det hjalp desuden at Valby fik to gule kort i løbet af halvegen. Defensiven stod godt og Valby var kun tilnærmelsesvis farlige på dødbolde, men de helt store chancer fik de dog ikke. Et stykke hen i halvegen løb Thøger sig fri af forsvaret og sparkede mod den lange hjørne, men keeperen reddede i første omgang flot. Heldigvis havde CC fortsat sit løb og kunne lettere presset sikkert score til 2-0. Resten af halvegen forløb uden de store muligheder.
I anden halveg spillede vi klogt og tillod stadig ikke Valby at komme helt tæt på vores mål. I den anden ende blev der mere plads til hurtigløberne CC, Mark, Thøger og Hare samt Kruger, hvilket gav nogle chancer. Thøger fik presset keeperen på en dårlig clearing som var ved at koste Valby og Jan fik afsluttet et angreb flot, men kun en flot redning af Valby keeperen forhindrede yderligere scoringer i første omgang. Hare fik mod slutningen af kampen påny smækket bolden i feltet og bolden endte hos træfsikre Thøger der ikke svigtede omend det var med skinnebenet at han fik lagt bolden i mål. Valby fik til sidst sparket bolden på stolpen, men tættere blev det ikke og 1. holdet har nu de seneste 5 kampe kunne gå fra banen med point. Næste opgave er om to uger mod CSC på Kløvermarken.
Mens 1. holdet var i kamp mod Valby, spillede damerne topkamp ude mod VLI. Begge hold havde vundet deres 6 kampe i rækken, så der var lagt op til en tæt kamp. Desværre var VLI for stærke og damerne måtte se sig slået for første gang siden foråret. Det var synd for damerne spillede ellers flot. Nu er næste opgave for damerne Dragør på hjemmebane på næste lørdag og der skal ske noget af et mirakel hvis damerne skal rykke op. VLI skal tabe mod Østerbro i deres sidste kamp samtidig med at damerne skal slå Dragør med 12 mål mere end hvad Østerbro vinder med mod VLI.