Der er dømt form opbyggende arbejde for 1 senior og ALLE de som træner med tirsdag og torsdag. Træneren har lagt et hårdt program - som betyder god grund kondition (naturligvis har alle passet deres frivillige kondi træning i juleferien og forsøgt at leve et sobert og sundt liv uden for meget sukker, fedt og alkohol) - når men der er få uger til start og du kan stadigvæk få de sidste rester af julen ud af kroppen - inden vintertræningens fysiske og konditionsmæssige udfordringer melder sig.
Der er indlagt to ekstra træningspas om mandagen i uge 11 og 12, det er den 12. og 19. marts. Du bedes allerede nu sikre dig at du har mulighed for at komme - det bliver sjovt og meget grænseoverskridende.
Alle medlemmer af Sønderbro Fight er naturligvis meget velkommen til at deltage i dette års vinter løbe træning - se nærmere info om træningstider hos 1 senior.
Vi løber hver tirsdag efter træning kl. 19.10 - 19.45 og hver torsdag før træning kl. 18.00 - 18.40. Kan du torsdag ikke nå det inden træning, så er der efter træning en obligatorisk 5 km tur på under 28 minutter.
Løbetræningen vil i de første par uger tager udgangspunkt i konditions opbygning og længere spurter i aerob tilstand (betyder du kan trække vejret!)
Løbetræningen vil i februar primært være fokuseret på længere spurter i både aerob og anerob tilstand (betyder du ikke kan trække vejret!)
Løbetræningen vil i de sidste par uger være fokuseret på anerob spurter og meget korte intervaller.
Det er tanken at løbetræningen skal være et sjovt tiltag som supplerer vores vintertræning - så vi kun skal bruge tid på bold og øvelser når vi endelig har fået banetider på de gode kunstbaner.
Løbetræningen er afsluttet torsdag den 22. marts , og tirsdag den 27. marts gennemføres afsluttende løbetest.
Der er fællesspisning tirsdag den 27. marts – med Spaghetti Bolognese a 'la jeg overlevede vinterløbetræningen
Der er kun løb hvis der ikke er for meget is eller sne på fortov – træner vil sende SMS ud senest 30 minutter før løbetræning om evt. aflysning af løbetræning – vi træner altid på kunst uanset vejret. Så ingen SMS - så er der løbetræning!
Forza Sønderbro Fight
Jesper Bo Seidler
Cheftræner
P.s. nej trænerne løber ikke med - vi har rigeligt travlt med at holde styr på tider, mellemtider og alt det praktiske........